CUIZINE

Flæskesteg med sprøde svær

Flæskesteg med sprøde svær

Flæskesteg med sprøde svær er en af julens klassikere, som også kan nydes året rundt.

Her får du opskriften på hvordan du altid opnår sprøde svær på din flæskesteg, hver eneste gang!

Ingredienser til flæskesteg med sprøde svær

1 kg svinekam
2 spsk. flagesalt
Friskkværnet peber
8 laurbærblade, (kan undlades)
4 stængler frisk timian, kviste (kan undlades)
2 dl vand

Fremgangsmåde

  1. Typisk vil en svinekam være skåret på forhånd når den købes. Men den skal gerne skæres efter med en skarp kniv. Du skal sørge for at der er skåret igennem sværen og fedtet, helt ned til hvor kødet starter. Det er vigtigt at du ikke skære igennem til kødet, da kødsaften derfor vil trænge ud og give bløde svær – Og der bliver det svært at opnå en sprød svær.
  2. Stød evt. salten fint med en morter, og bland salt og friskkværnet peber. Gnid herefter salt og peber grundigt ind i sværen og i mellem hver skæring i sværen. Det er denne proces som er med til at sikre sprøde svær, det er derfor vigtigt at få salt og peber gnedet godt ned i mellem stykkerne.
  3. Kom herefter din flæskesteg på en rist, med en bradepande med vand i, under. Du kan også anvende et ovnfast fad med en rist i, til at ligge flæskestegen på. Læg laurbærblade og timian under stegen på risten. Det er vigtigt at stegen ikke kommer i kontakt med væsken. Sørg yderligere for at stegen ligger i en jævn højde, så sværene har samme niveau i ovnen. Brug evt. en kartoffel eller sammenkrøllet sølvpapir for at justere højden på stegen. Dette er også med til at sikre sprøde svær.
  4. Placér flæskestegen i midten af en kold ovn! Tænd herefter på 125° varmluft og lad flæskestegen stege i 2 timer. Skru herefter op til 200° og steg i yderligere 30 minutter. Efter 2,5 time i ovnen skrues temperaturen op på 225° og steges færdigt til stegen har fået sprøde svær. Dette tager ca. 15-20 minutter. Tager det længere tid kan ovnen indstilles til grill til sidst.
  5. Lad flæskestegen stå at trække på et skærebræt i 15 minutter. Skær den herefter.

Find flere lækre opskrifter her.

Ovenstående artikel/artikler er resumeret af cuizine.dk, hvor skribenterne ikke har udført selvstændig research på emnet. Du kan tilgå den oprindelige artikel, hvis det ønskes.

https://www.valdemarsro.dk/flaeskesteg/