I anledning af 100 året for Hans Wegner og Børge Mogensen danner London Design Festival rammen for en serie banebrydende nyfortolkninger af mestrenes klassikere. Det er unge supertalender fra de tre danske design-skoler der står bag de enestående møbler der kun er fremstillet i ét eksemplar hver.
En lille og ganske anderledes dansk design nyhed har også sneget sig ombord på Danish Made som er navnet på Festivallens Danske pavillon. Det drejer sig om TeeDawn Lowcaholic, der gerne vil inspirere verdens storbyer til at reducere deres forbrug af alkohol på en intelligent måde.
Den Danske Ambassade i London, der er ansvarlig for Danish Made har valgt at gæsterne skal skylle pindemadderne og snacken ned med design-øl fra Danske TeeDawn, verdens eneste øl-virksomhed med fokus på tidens nye strømning, Lowcaholic.
Lowcaholic bygger bro mellem højalkoholiske og non-alkoholiske øl og definerer drikkevarer hvor mængden af alkohol og kalorier er halveret. TeeDawn´s bidrag til kategorien er en serie, håndbryggede øl på 2,7% svøbt i et klassisk og enkelt design.
Virksomhedens grundlægger Henrik Wiese er begejstret for muligheden for at vise nye sider af Dansk design på europas største og vigtigste design-event:
Vores formål er at inspirere mennesker til at reducere deres forbrug af alkohol på en begavet måde. Derfor er vi glade for, at det officielle Danmark har valgt at skænke Lowcaholic på nationens pavillon. Og da vi ser London som vores næste stop, er dette en unik mulighed for at trykprøve konceptet inden vi går fuld-skala. London´s alkohol- og pubkultur er under dramatisk forandring, og såvel restauratører som storbyens forbrugere leder efter en ny form. Vores initiativ har mødt enorm velvilje og opbakning i København og Nordsjælland, og jeg tror at vi kan overføre disse erfaringer til London og andre storbyer.