CUIZINE

Derfor bør du ikke spise dine ris dagen efter

Kogte ris i en skål

Ikke alle rester er lige gode at tilberede dagen efter

Vi kender alle sammen det, når vi får lavet mere mad end maverne kan rumme. De fleste betrykker sig dog med, at vi kan putte resterne i køleskabet, til tilberede det dagen efter.

Men er det nu også altid en god idé? Eller kan der opstå bakterier og giftstoffer i maden, som gør vi ikke bør tilberede det igen dagen efter.

Noget som mange ikke ved er, at ris for eksempel, er et af de fødevare, som ikke bør tilberedes igen dagen efter. Det har Leif Skibsted, professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, givet sit svar på til Samvirke.

Derfor bør du ikke spise resterne fra ris

“Bakteriesporer kan overleve i tørrede produkter ved almindelig temperatur i stort set ubegrænset tid. De findes derfor udbredt i bagerier og virksomheder, der håndterer kornprodukter, som forurening fra naturen. Ved kontakt med vand og ved højere temperaturer som i madlavning ved kogning af ris vågner sporerne bogstaveligt talt op fra deres dvaletilstand som levende bakterier.

For at undgå, at bakterierne vokser videre og producerer giftstoffer i maden, er det vigtigt at køle kogte ris effektivt efter kogning, hvis de skal gemmes til næste dag til stegning eller til salat. Sæt de kogte ris i små portioner i overdækkede skåle i køleskabet, og lad aldrig gryden med de kogte ris stå på køkkenbordet til næste dag.

Når problemet med maveforgiftning fra kogte ris opstår i restauranter, skyldes det, at ris koges i store portioner, der ikke håndteres korrekt med hensyn til køling før genopvarmning.” Forklarer Leif Skibsted.

Læs flere god råd om madlavning her.

Ovenstående artikel/artikler er resumeret af cuizine.dk, hvor skribenterne ikke har udført selvstændig research på emnet. Du kan tilgå den oprindelige artikel, hvis det ønskes.

https://samvirke.dk/artikler/maa-jeg-spise-mine-ris-dagen-efter-kogning