CUIZINE

Granatæblekerner – life hack

Skål med granatæbler og granatæblekerner | Cuizine
Foto: Arkivbillede

De fleste af os kender det; køkkenet der ligner en mordscene, fordi vi har forsøgt på at få granatæblekerner ud af et granatæble. Granatæbler er nemlig fyldt med sunde vitaminer og antioxidanter, men de kan være voldsomt svære at greje. For det vi gerne vil have, er de små søde og syrlige kerner, der gemmer sig i midten. De er kendt som en ren “super food”, da de blandt andet indeholder K-vitamin og C-vitamin.
Heldigvis er der et life hack til en nem måde at få netop disse frigivet uden et større svineri.

Sådan får du nemt granatæblekerner ud af dit granatæble

Alt det kræver, er faktisk et granatæble, en kniv, en skål vand og dine hænder.

  • Halver granatæblet med en kniv eller endnu bedre; skær rundt om hele granatæblet, men uden at skære igennem mere end skrællen
  • Fyld en stor skål med vand og læg granatæblet heri
  • Stik hænderne i vandet og vrid granatæblet fra hinanden under vandoverfladen
  • Med hænderne presser du granatæblekernerne fri fra æblet, mens du stadig holdet det hele under vandoverfladen
  • Frugtkødet flyder til tops, mens granatæblekernerne falder til bunds
  • Du kan herefter si blandingen og derved stå tilbage med de rene og fine kerner, som er klar til brug

Granatæblekerner i madlavningen

Granatæblekerner bruges i særdeleshed i mange salater. Kernerne bidrager ud over tekstur og knas med sin søde og syrlige smag. De kan også med fordel bruges i morgenmaden som en smagfuld tilføjelse eller i forbindelse med frugt, hvor de tilføjer en syrlighed, der spiller godt sammen med sødmen.