CUIZINE

Espresso i køkkenskabet

c8e5e8cc-ceeb-4fa8-b95c-d0c30c4cded5-main_image_email

Hvis du elsker god friskbrygget kaffe, er du sikkert en af de mange danskere, der inden for de seneste år har anskaffet sig en espressomaskine. Den tendens har HTH Køkkener valgt at handle på, og derfor har de udviklet modulet Coffee ID.

Det nye Coffee ID modul er designet til at organisere kaffe, kapsler og kopper og alt det andet, du bruger, når du tilbereder din kaffe. Et Coffee ID-modul består af et rummeligt underskab til eksempelvis kaffekværn, kaffeposer mv. og en velindrettet skuffe, hvor du kan opbevare kaffekapsler og kaffepuder, sukker, små kaffechokolader, teskeer med mere.

“Kaffe er en vigtig del af dagligdagen – næsten et ritual – og vi forventer at få kaffe af god kvalitet både hjemme og ude i byen på kaffebarer, der har specialiseret sig i kaffe. I dag har mange en kaffemaskine i lækkert design, der er alt for pæn til at blive gemt væk i et skab. Den fortjener mere opmærksomhed end blot at stå på køkkenbordet, hvor den faktisk også ofte står og fylder. Vores nye kaffeenhed fremhæver et stykke design, der er en vigtig del af dagligdagen, og sikrer samtidig, at der er orden i køkkenet,” forklarer Carl Kristian Birk, marketingdirektør i HTH.

Modulet er designet, så det passer ind i et eksisterende HTH Køkken. Belysningen fremhæver kaffemaskinen, mens alt det, man skal bruge til at brygge den perfekte kop kaffe, er gemt væk.

Coffee ID-modulet bliver belyst fra en belysningsenhed bagerst i skabet. Modulet indeholder 4 glashylder med plads til kaffekopper. Espressomaskinen står på en glashylde, der kan trækkes ud. Kaffeenheden måler 60 x 60 cm og passer ind i et højt element.