
I år er det 35 år siden, at proptrækkeren TM-110 for første gang så dagens lys, og den har i alle årene bevaret sin fornemme plads på New York Museum of Modern Art for sin uovertrufne funktionalitet og sit innovative design.
Udviklingen af proptrækkeren TM-110 var lidt af et vendepunkt inden for åbning af vinflasker tilbage i 1979. Hidtil havde man på forskellig vis fjernet vinpropper udelukkende ved håndkraft, hvilket ofte resulterede i knækkede propper og kork i vinen. TM-110 var den første proptrækker, der ubesværet trak proppen op af flasken ved hjælp af en simpel og innovativ teknik, og den blev en øjeblikkelig succes.
En klog kvinde satte sin mand på opgaven
I begyndelse af 1970erne blev ingeniøren Herbert A. Allen udfordret af sin hustru til at udvikle en proptrækker, der let og ubesværet kunne fjerne proppen fra vinflasken. Allen tog udfordringen op, og det lykkedes ham efter mange timers arbejde og adskillige prototyper at udvikle TM-110 proptrækkeren, der på grund af sit innovative design har vundet flere fornemme priser op igennem tiden.
I 1991 overtog Le Creuset produktionen af TM-110, der dengang indgik i en serie af vintilbehør under navnet Screwpull. De grundlæggende egenskaber og det overordnede design på TM-110 er uændret. Dog er der sket en løbende tilpasning til tidens trend både i det visuelle udtryk og i funktionaliteten, så proptrækkeren nu bl.a. er velegnet til åbning af vine med plastpropper.
Proptrækkeren er stadig i dag en af de mest populære proptrækkere hos Le Creuset.
TM-110 og øvrige Le Creuset-produkter inden for vintilbehør er tilgængelige i en række udvalgte butikker landet over samt på www.lecreuset.dk.
Garanti: 5 år
Farve: Black
Vejledende udsalgspris: Kr. 269,95
Le Creuset forhandles hos Bahne, Imerco og Salling i Aalborg Centrum.
















