CUIZINE

Kend din vin, kvinde

 

Kend din vin, kvinde af Annette Roesbjerg og Nana Wad

Endelig en vinbog til kvinder skrevet af kvinder. Bogen henvender sig til alle de kvinder, der holder af at drikke et godt glas vin, men alligevel altid står tøvende ved vinhylderne i supermarkedet, for hvordan var det nu lige, det var? Traditionelt har viden om vine og vinenes verden været mændenes gebet.  Samtidig viser undersøgelser, at kvinderne står for en stor del af familiens vinindkøb – særligt hverdagsvinene købt i supermarkederne. Med ganske få værktøjer, og i en let og humoristisk tone, giver bogens forfattere læseren en indføring i vinenes betagende verden. Lær at sætte ord på, hvad det er for vine, du kan lide. Spor dig ind på din egen smag, og lær, hvad det er du skal gå efter fremover. Læs dig til hvilke vine, der passer til forskellige typer mad. Du får også en nem guide til vinetiketter, de vigtigste begreber fra vinverdenen, forslag til at matche vin og mad samt gode billige alternativer til de dyre vine.