CUIZINE

Rillen rundt

Rosendahls Grand Cru serie i bone china er uden sammenligning virksomhedens flagskib. Det enkle stel med de karakteristiske riller passer til enhver anledning og boligstil, men indimellem kalder tradition også på fornyelse… Efteråret 2012 lancerer Rosendahl derfor Grand Cru Soft; En rund og feminin lillesøster i kridhvidt porcelæn, der fornyer seriens formsprog, men stadig kan genkendes på de sænkede riller, der er Grand Crus DNA.

Da Rosendahl i 2005 skabte Grand Cru stellet i bone china, skete det ud fra ambitionen om at gøre hver dag smuk – helt enkelt. Syv år og massevis af dele senere er diskretion forsat Grand Cru seriens æressag, og stellet er i dag en nordisk designklassiker. Som det sker i enhver familie, sætter de nye generationer imidlertid deres helt egen form på tingene, og denne sæson lancerer Rosendahl derfor et helt nyt søsterdesign: Grand Cru Soft.

We love curves

Kurver er in som aldrig før.  Selv efter flere sæsoner kan vi ikke få nok af ”Mad Men”-modens timeglassilhuetter, og med sit organiske formsprog har 70’ernes keramik også fået et velfortjent comeback. Det er med andre ord ikke tilfældigt, at Rosendahls nu indlemmer de runde former i Grand Cru- universet, men hvad vigtigere er – det klæder det! I sin kridhvide porcelænsversion træder de nye Grand Cru riller endnu mere frem af materialet, mens de bløde kurver på tallerkener, skåle, krus og kopper blidt omslutter serveringen og sætter fokus på det, det virkelighed handler om; mad og drikke.

Grand Cru Soft stellets no-colour gør det desuden let og oplagt at blande seriens dele med andet service som del af tidens trendy mix & match koncept.

Sortimentet tæller flade tallerkener (19, 23, 27 cm), dyb tallerken (21 cm), skål (Ø 15 cm) og krus (40 cl), der sælges i pakker med fire styk til enhedspris fra 329,95 – 399, 95 kr.

Desuden findes Grand Cru Soft kop (28 cl) & underkop, der koster 149,95 kr. pr stk.