CUIZINE

Økologisk sommer på glas

Med sommeren følger også ekstra god tid til forkælelser til ganen og grønne oplevelser. I tråd med dette
lancerer Grøn Balance nu en stribe grønne marmelader – fyldt med årstidernes smagfulde sorter af
økologiske frugter og bær. Vælg mellem Solbær, Jordbær, Hindbær og Appelsin. Så bliver sommeren ikke
grønnere.

De fire nye økologiske marmelader fra Grøn Balance vækker ikke bare glæde i ganen, men også i den
grønne samvittighed. Marmeladerne byder på et naturligt højt indhold af økologiske frugter og bær. De er
udelukkende sødet med økologisk rørsukker, og det har resulteret i en velafbalanceret smag mellem søde
og syrlige smagsnuancer.

På morgenbordet, i desserter til eftermiddagskaffen …
Grøn Balances økologiske marmelader er alle sikre favoritter på morgenbordet, men også smagfulde i
mange andre sammenhænge. Prøv dem eksempelvis på nybagt brød med smør. I pandekager eller sammen
med lune vafler. Marmeladerne er lækre i hjemmelavede lagkager, ligesom de smager himmelsk sammen
med gode oste – fx på et stykke knækbrød, når den lille eftermiddagssult skal stilles.
Alle marmeladerne fra Grøn Balance bærer både det danske og europæiske Ø-mærke, som er din garanti
for økologi.