CUIZINE

Kryddersnaps og hvad dertil hører

snapsDet bliver mere og mere populært at lave sine egne kryddersnapse og det har Carsten Kyster og Niels Stærup skrevet en bog om.

Bogen er inddelt efter hvor lang tid der går fra man har samlet sine råvarer til man har en færdig snaps. Det er både de hurtige, der har en trækketid på mellem en uge og to måneder, og så er der dem, der kræver lidt mere tålmodighed og planlægning på to måneder til seks måneder. Der er selvfølgelige også dem, der er virkelig værd at vente på og som skal trække over seks måneder. Hvis man gerne vil lave en rigtig god snapsemiddag er der gode, gedigne opskrifter til både et rigtig, ordentlig frokostbord og til en god, fyldig kødret og desserter, som egner sig fremragende til kryddersnapse lavet på bær og nødder.

Kryddersnaps og hvad dertil hører udkommer på Lindhardt og Ringhof 1. marts og har en vejl. udsalgspris på 249,95,-.