Gløgg er en gammel tradition. Det smager godt og er nemt at lave. Den oprindelige gløgg var mild og sukkersød. Ordet gløgg er svensk, men selve drikken er oldgammel. Grækerne kendte for eksempel til at søde og krydre deres vin, når den var blevet kedelig eller lidt sur.
Vi giver dig her en opskrift på en lækker gløgg som du kan servere for dine gæster i denne søde juletid.
DU SKAL BRUGE:
7.5 dl rødvin
1 kanelstang
2 kardemomme, hele
0,5 citron
85 gram sukker
2 appelsiner
12 nelliker
100 gram rosiner
100 gram smuttede mandler
SÅDAN GØR DU:
Hæld rødvinen i en emaljeret gryde og læg kanel og kardemomme ved i en lille gazepose. Varm op til lidt under kogepunktet, sluk under gryden og lad vinen trække under låg ca. 5 minutter.
Tilsæt sukker, citronsaft og tynde strimler gul skal af citronen.
Stik hele nelliker i de let bitre sevilla appelsiner eller pomeranser og læg dem i en opvarmet bowle sammen med rosiner og hele, smuttede mandler.
Hæld den varme vin over og server gløggen i små glaskrus.