CUIZINE

Glædelig jul fra Hotel Chocolat

Skærmbillede 2014-11-04 kl. 13.06.21

Der er lagt op til en luksuriøs jul, når britiske Hotel Chocolat pakker den fortryllende julekollektion op i år. Træd ind i et juleeventyr og mød traditionsrige karakterer som den klassiske chokoladejulekalender i en delikat fortolkning og højtelskede juleæsker med fyldte chokolader.

Fornyelse fryder selv på traditioner og Hotel Chocolat imponerer igen i år med julens flotteste dekorationer, der tilmed er lige til at spise. Pynt op med en krans fyldt med chokoladelykke og et magisk juletræ med lag af saltkaramel og knasende feuilletine, der stråler med dekorationer af julekugler i trøffel. 

På billeted ses: The Christmas Wreath

Hvis ventetiden helt til juleaften synes for lang, kan den festlige krans af juleknas med 49 fyldte chokolader forsøde ventetiden. Pluk af kransens chokoladesøde ”bær” med fyld af nøddepraline, fløjlsblød praline og andre små julemirakler svøbt i lys, mørk og hvid chokolade. Pris 600 kr. 

Om Hotel Chocolat

Den engelske luksus-chocolatier og kakaoproducent, Hotel Chocolat, blev grundlagt i 2004 med den erklærede hensigt at lave chokolade ud fra tre grundprincipper – autenticitet, originalitet og etik – der fortsat udgør omdrejningspunktet for brandets succes i dag. Med sin Rabot Estate kakaoplantage på Saint Lucia, en chokoladefabrik i Huntingdon og butikker såvel nationalt som internationalt indtager Hotel Chocolat en unik platform, der forbinder alle aspekter af chokoladen fra træ til slutbruger. Virksomheden har butikker i større byer over hele England, in-house butikker i den engelske John Lewis kæde samt butikker i USA.

I 2011 åbnede Hotel Chocolat et hotel på Rabot Estate grunden på Saint Lucia, der også er hjemsted for brandets Boucan-restaurant og dens banebrydende ”kakao-køkken”. Hotel Chocolat tildeles løbende priser for sit enestående chokoladeunivers, blandt andet har brandet vundet flere Great Taste Awards og Academy of Chocolate Awards, ligesom Hotel Chocolat fire år i træk har været blandt Englands ”CoolBrands” og i 2012 kom ind på Condé Nast Travelers liste over hotte nye hoteller.