CUIZINE

Danskerne tager restaurantoplevelsen hjem i stuen – Private Dining storhitter hos børnefamilier

Med flere end 13.000 retter serveret i september måned kulminerer efterspørgslen på Private Dining lige nu – 61 procent af retterne serveres for børnefamilierne, 75 procent af de retter kokkene serverer hjemme hos danskerne ligger på mellem 450-600 kr. per kuvert og de dyreste menuer serveres i København og Nordsjælland.

I september måned har Chef Mades kokke serveret flere end 13.000 retter rundt omkring i Danmark.

Det viser tal fra den landsdækkende kokkeportal ChefMade, som er en bookingplatform, hvor danskerne kan booke og leje professionelle kokke og restauranter til Private Dining oplevelser i eget hjem – en slags Airbnb for kokke.

– Det er helt vildt – alene i september har kokkene på ChefMade serveret flere end 13.000 retter hjemme i stuerne, det er ny rekord. Samtidig får vi flere og flere kokke og restauranter på portalen, så det bliver kun vildere og vildere, forklarer den 30-årige gourmet-kok Jacob Bülov Espensen, der er medejer af ChefMade.

Helt almindelige danskere tager restaurantoplevelsen hjem

Private Dining er et simpelt koncept hvor kvalitetsudvalgte restauranter tryller lækker mad frem hjemme hos danskerne i private omgivelser og giver værterne tid til at koncentrere sig om sine gæster. Og vil man have mad fra øverste hylde, så er der også en række Michelin restauranter og kokke man kan booke.

– 75 procent af de retter vores kokke serverer hjemme hos danskerne ligger på mellem 450-600 kr. per kuvert. Det vidner om, at vores ambition med at sprede gastronomiske smagsoplevelser helt ud i danskernes eget hjem er godt på vej til at lykkes, siger Jacob Bülov Espensen.

ChefMade er delvist ejet af Hungry Group, der bl.a. har den kendte erhvervsmand Jesper Buch i ejerkredsen. Chefmade har i alt 40 restauranter og kokke fra hele landet tilknyttet ChefMade.dk

Masterchef finalist har succes med Private Dining

Og Chefmades ambition om at bringe Private Dining oplevelser helt ud i almindelige danskeres egen stue, mærker den kun 21 årige tidligere sølvvinder ved Masterchef konkurrencen i 2015, Mads Cortsen. Hans firma Cortsen Dining har forrygende travlt med at lave mad til danskerne over hele landet.

– Tidligere arrangerede vi kun Private Dining oplevelser i den dyre ende af skalaen, men efter vi er kommet med på ChefMade portalen, så kommer vi nu også ud til helt almindelige danskere, herunder børnefamilier, drengemiddage, parmiddage eller særlige anledninger, som folk har sparet sammen til, siger Mads Cortsen, der leverer Private Dining oplevelser over hele landet.

– Private Dining er jo noget helt andet end at være kok i et køkken på en restaurant. Du skal virkelig kunne mingle med alle typer af mennesker, fordi du bliver en stor del af selskabet og derved oplevelsen, siger Mads Cortsen.