Hører du også til dem, der altid fisker udenom frugtstykkerne i marmeladeglasset? Eller skal du altid fjerne frugtstykkerne for familiens mindste poder? I så fald slipper du nu for pillearbejdet. Svansø har nemlig fremstillet en ny cremet variant af den kendte økologiske marmelade – helt uden forstyrrende frugtstykker.
Svansø har igen haft travlt i køkkenet og har nu fundet den perfekte opskrift på en lækker økologisk marmelade helt uden
frugtstykker. Marmeladen har en blød og cremet konsistens, der er nem at smøre med, og som hænger godt fast på brødet.
Derfor er den lige til at gå til – selv for familiens yngste hoveder, der gerne vil klare marmelademadderne selv.
Hver fjerde foretrækker marmelade uden frugtstykker
Den nye cremede variant er fremstillet til glæde for de mange
danskere, der faktisk ikke bryder sig om marmelade med hele frugtstykker i. Svansø har spurgt danskerne om deres
marmeladesmag, og her svarede hele 26 % af danskerne mellem 13 og 80 år, at de foretrækker marmelade uden
frugtstykker. Dertil kommer alle de børn under 13 år, som heller ikke bryder sig om ”klumperne”, men elsker den søde smag af sommer og solmodne bær. Svansø Cremet Jordbærmarmelade indeholder kun de små søde frø fra jordbærerne, mens hindbærmarmeladen er helt fri for kerner (99,9 %).
Perfekt til hverdag, hygge og fest
Svansø Cremet Marmelade fås med jordbær og hindbær. Spis marmeladerne om morgenen på en tyk skive
rugbrød eller rørt i syrnede mælkeprodukter, om eftermiddagen, når der hygges med pandekager, vafler og
æbleskiver, eller til festen i desserter.
Cremet økologi – fordi naturen kan selv