Snart titter solen rigtigt frem og weekenderne inviterer til cocktails i solstrålerne sammen med gode mennesker. Hendrick’s Gin, Grant’s Whisky og Tullamore D.E.W har udviklet cocktails, der nemt kan kreeres og serveres, når foråret skal nydes. Eller når vi skal fejre den nationale cocktaildag d. 25. marts.
Med Cucumber DEW får man en let drink, hvor de friske strejf af hyldeblomst og agurk giver mulighed for at nyde den irske whiskey på en ny og forfriskende måde.
Sætter man pris på en sødmefuld forfriskning går man ikke fejl af en Grant’s Sour. Limejuicen spiller godt op mod den aldrende Grant’s whisky og komplementerer honningens sødme.
Den ultimative nydelse i forårsvarmen får man med en Gin Basil Smash. Basilikum-bladene giver en ny, skøn og frisk smag, der fungerer godt både med den friske citronsaft og Hendrick’s Gin.
Opskrifter på forfriskende forårscocktails:
Cucumber dew
• 4 cl Tullamore D.E.W.
• 1.5 cl St. Germain Liqueur (hyldeblomstlikør)
• 4 lime skiver
• 3 skiver agurk
• 2 teskefuld sukker
• Top med knust is og pynt med agur
Bland alle ingredienser i et glas, rør dem let sammen og top med knust is. Pynt med en skive agurk.
Grant’s sour
• 50 ml Grant’s 12 years
• 25 ml. friskpresset limejuice
• 5 ml sukker eller sukkersirup
• 10 ml. honning
• Pynt: en skive lime
Shake alle ingredienser sammen over is og hæld i et drikkeglas. Pynt med en skive lime.
Gin basil smash
• 50 ml Hendrick’s Gin
• 25ml frisk citronsaft
• 12,5 ml sukkersirup
• 8 stk. basilikumblade
Kom basilikumblade i en cocktailshaker og stød dem let. Tilsæt de resterende ingredienser og shake hårdt over is. Strain op i et cocktailglas, der er fyldt med is.