CUIZINE

Afternoon Tea De bedste opskrifter fra Perch’s Tea Room

Er du vild med te? Så er du ikke alene, for danskerne drikker mere og mere te og stiller også højere og højere krav til kvaliteten af den. Ny bog lærer dig om tekulturens historie og giver gode ideer og opskrifter til, hvad du serverer til din Afternoon Tea.

Stine Hincheldey Alwén er femte generation i Danmarks kendteste tedynasti. Hun har lavet en smuk bog med opskrifter på det klassiske bagværk, som man især kender fra den engelske te-tradition. Bogen indeholder opskrifter på fingersandwich, wraps, scones, muffins, roulader, cheese cakes, tærter, småkager m.m. Desuden finder du opskrifter på tilbehør som lemon curd, clotted cream og marmelader samt naturligvis diverse tedrikke som smoothies, iste m.m.

Du får også den spændende historie om tekulturens udbredelse fra Asien til Europa, og om de engelske fænomener Afternoon Tea, High Tea, Low Tea, Cream Tea og Five o’clock Tea samt den rigtige brygning og servering.