
Efteråret er lig med varme, brændte krydderifarver og indendørshygge. Så intet kan vel være mere indbydende end at servere en dampende varm gryderet i en smuk kanel-gylden støbejernscocotte fra Staub. Det er da lige til at blive glad af. Og den delikate krydderifarve fortjener, at gryden kommer ind på bordet. Så sparer vi på opvasken, og det er godt for miljøet. Saml familie og venner om et smukt efterårsbord dækket med gyldne, brændte krydderifarver, nyd en dejlig aften, og lad det ruske så meget det vil udenfor.
Støbejerns-cocotterne fra Staub er et kapitel for sig, og det er ingen tilfældighed, at der kokkereres i Staub-produkter rundt omkring i de allerbedste restaurankøkkener i verden. Kvaliteten er den absolut bedste, og de robuste cocotter og pander tåler lidt af hvert, de kan bruges på alle varmekilder og naturligvis gå i ovnen. Og så er der lige den helt unikke detalje med Staubs grydelåg; Undersiden af grydelågene er nemlig udstyret med små knopper, som sørger for at de liflige dampe fra maden fordeles og drypper jævnt ned i retten igen, så den forbliver saftig og aromatisk. Cocotterne er i emaljeret støbejern, som holder på varmen, længe efter gryden er taget af varmekilden.
I Staubs Cinnamon serie findes bl.a.:
– Cocotte, emaljeret støbejern, rund 10 cm, 449,95 kr.
– Cocotte, emaljeret støbejern, oval 29 cm, 1.449 kr.
– Cocotte, emaljeret støbejern, rund 24 cm, 1.449 kr.
Nærmeste forhandler oplyses på Tlf. 33141405
















