Når de fleste af os skal hygge os, så er vin som regel inkluderet i hyggen, der kun bliver bedre af at nydes i godt selskab. Sætter du også pris på en god flaske vin, så kan du her læse gode råd til, hvordan du selv kan holde en vinsmagning.
De skønne varme sommeraftenener, der snart er i vente, er perfekte til at samle vennerne til en omgang hyggelig vinsmagning.
Find et tema
Sæt dig for et tema, som din vinsmagning skal handle om, så der er en rød tråd igennem aftenen. Vælg f.eks. at smage på forskellige klassiske og moderne Pinot Noir vine, smag på forskellige chardonnay vine eller tag og vælg en producent eller et område, som aftenens vine skal være fra.
Med et tema får I mulighed for at få øjnene op for nye og spændende vine og finde forskelle, ligheder og særlige karakteristika ved de forskellige vine og områder.
Når temaet er valgt, er det tid til at gå på jagt efter de forskellige vine.
Lav et pointskema
Lav et skema, hvor I kan notere jeres kommentarer og point til vinen. På pointskemaet kan I vurdere vinens udseende (dens farve og konsistens), vinens duft (sørg for at slyng vinen rundt, så aromaerne frigives) og til sidst vinens smag (få flere nuancer i smagen ved at lukke luft ind i munden, mens du kører vinen rundt i mundhulen).
Efter smagningen kan I se, hvad I hver især har givet af point og kommentarer, så aftenens vinder vin kan afsløres.
For en objektiv smagsoplevelse kan I sætte noget over vinetikkerne, så I udelukkende kan dømme vinen ud fra smagen.
Vælg en rækkefølge
Rækkefølgen af vinene kan have betydning for smagsoplevelsen. Derfor kan det være en fordel, hvis der er stor forskel på kvaliteten af vinene, at starte med de vine I tror, der har den dårligste kvalitet. Og hvis jeres vinsmagning indeholder forskellige druesorter, så start med de vine fra den letteste drue, så smagen ikke vil blive påvirket af de kraftigere druer.
Og så skal I ellers bare nyde aftenen og smage på dejlig vin. Men husk vand til at skylle efter med efter hver smagning.