Investering i det rigtige køkkenudstyr er nøglen til succes i din madlavning. Mange mennesker har bare en enkelt pande i deres køkken, som de på daglig basis bruger til tilberedning af stort set alle typer madvarer. Afhængigt af, hvad du skal tilberede – og til hvor mange personer – bør du have 2-4 forskellige typer pander. Le Creuset sætter fokus på, hvordan du opnår de bedste stegeresultater ved at vælge den rigtige pande til det rigtige formål.
En god bøf skal stege – ikke koge
Ved at tilpasse sit pandevalg til de råvarer, der skal tilberedes, kan man løfte madlavningen til helt nye højder. Martha Bamberger, der er produktchef hos Le Creuset, fortæller: ”Mange har sikkert oplevet, hvordan den gode bøf koger i sin egen saft, når man prøver at stege den i en slip-let pande. Det skyldes, at kødet skal tilberedes ved meget højere temperaturer for at få den gode stegeskorpe, og det egner en slip-let pande sig ikke til.
Når man skal tilberede råvarerne ved høje temperaturer, anbefaler vi en stegepande i støbejern eller stål”, forklarer hun og fortsætter: ”Materialet er ikke det eneste, der skal med i overvejelserne, før man vælger pande. For at opnå et ensartet stegeresultat, bør man vælge en pande, der matcher størrelsen på kogepladen. Dette giver også det lavest mulige energiforbrug.”
Før du vælger pande
For at finde den pande, der passer bedst til dig, anbefaler Martha Bamberger, at du tager stilling til følgende:
• Hvilken type madvare skal tilberedes på panden?
• Hvor høje temperaturer skal panden kunne tåle?
• Hvor mange personer er der i husstanden?
• Hvilken varmekilde skal panden bruges på?
• Foretrækker du fedtfattig madlavning, eller er det i orden med fedtstof til stegningen?
• Hvilken betydning har det, om panden er energieffektiv?
• Er designet vigtigt?
Hos Le Creuset har vi pander på 20-32 cm i de fleste materialer, og alle Le Creusets pander kan anvendes på alle typer kogeplader inklusiv induktion.
Le Creuset forhandles hos Bahne, Imerco og Salling i Aalborg Centrum.