Nu kan du snart se frem til at forkæle ganen med gourmetretter og samtidig støtte en god sags tjeneste. Fra den 3.-11. juni løber restaurantfestivalen Spis & Støt nemlig af stablen – og billetsalget starter den 1. maj kl. 10.
Vær med, når populære jyske restauranter som Restaurant ET, Restaurant Bind, Huset Blom, Skagen Fiskerestaurant og Søgaards Bryghus inviterer indenfor til en lækker tre-retters menu, som samtidig støtter Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Menuen koster 250 kr. (+billetgebyr), og heraf går 40 kr. til det gode formål.
I år vil også to andre prisklasser være i spil for dem, der ønsker en overdådig gourmetmenu, der støtter endnu mere. Priserne er her 500 og 750 kr. (+ billetgebyr), og her finder man bl.a. gourmetrestauranter som Mejeriet i Aarhus.
Gæster og restauranter bakker op
Det er tredje gang, at Spis & Støt finder sted, og for hvert år er festivalen vokset både i antallet af deltagende gæster og restauranter. Og for manden bag populære Frøken Koch i Aarhus giver projektet god mening:
– Kræft er et emne, vi alle kan forholde os til, og derfor vil vi gerne være med til at støtte op om det gode formål og sende nogle penge den rigtige vej. Det er en fin tanke, at vi i fællesskab kan være med til at flytte noget, siger Lasse Koch.
Sidste år indsamlede Spis & Støt over 700.000 kr. til kampen mod kræft, og hos Kræftens Bekæmpelse glæder man sig over den store opbakning:
– Kræft er den sygdom, der berører flest mennesker i Danmark, og derfor er en aktiv indsats afgørende for både kræftramte og pårørende. Spis & Støt er en rigtig fin måde at støtte op om kræftsagen på,siger Anette Dige Kongsdam, projektleder for Kræftens Bekæmpelse Spis & Støt.
Billetsalget åbner mandag den 1. maj 2017 kl 10 på spisogstøt.dk
Om Spis & Støt
HVORNÅR: Den 3.-11. juni 2017
HVOR: På over 100 restauranter landet over
PRIS: Normal-billet: 250 kr. + billetgebyr | Gourmet-billet: 500 kr. + billetgebyr | Michelin-billet: 750 kr. + billetgebyr
HVOR MEGET STØTTER JEG MED: Normalbillet: 40 kr. | Gourmet-billet: 80 kr. | Michelin-billet: 120 kr.
BILLETSALG ÅBNES: Mandag den 1. maj 2017 kl. 10
WEBSITE: Du kan allerede nu se restauranter og menuer på spisogstøt.dk
BESTIL BILLET PÅ: Spisogstøt.dk
Mere om Spis & Støt
Spis & Støt er iværksat af DinnerBooking og Kræftens Bekæmpelse for at indsamle penge til både forskning, forebyggelse og støtte til kræftramte patienter.
- Over 100 restauranter landet over deltager i festivalen – heriblandt 5 Michelin-restauranter
- Læs mere om Spis & Støt på spisogstøt.dk og følg med på Facebook og #spisogstøt
Fakta om kræft og Kræftens Bekæmpelse
- Hver tredje dansker rammes af kræft – over halvdelen overlever kræft mere end fem år
- Ca. 270.000 danskere lever med kræft i dag
- 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges
- Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft
- Kræftens Bekæmpelse har tre hovedformål: Forskning, forebyggelse og patientstøtte
- Kun 4 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige – resten kommer fra danskerne
- Kræftens Bekæmpelse bidrog sidste år med 393 mio. kr. til dansk kræftforskning
Fakta om DinnerBooking
DinnerBooking administrerer bookinger for over 700 restauranter og caféer og håndterer over 12 mio. gæster om året. DinnerBooking består af et bookingsystem til restauranter og caféer, restaurantsitet DinnerBooking.com og en booking-app til iPhone, hvor gæster kan booke bord.
DinnerBooking drives af brødrene Peter og Christian Thygesen, der selv har mistet deres far til kræft: – Vi har selv oplevet kræft tæt på, og det var vores motivation for at starte projektet op sammen med Kræftens Bekæmpelse – vi ville se, hvad vi selv aktivt kunne gøre for at hjælpe, fortæller Peter Thygesen.
Deltagende restauranter
| København | Aarhus | Øvrige Sjælland |
| 108 | aabyudengaard | Asminderød Kro |
| 20A | D’Vinos | Comwell Sorø |
| Aristo | Frederiksgade 42 | Det Gamle Røgeri |
| Arti’ Kok | Früd No16 | Kokkedal Slot |
| Asador | Frøken Koch | Rungsted Kro |
| Bakkens Perle | Globen Flakket | Støvlet Katrines Hus |
| Belis Bar | Grappa al Porto | Tisvilde Bio Bistro |
| Belis Kitchen | Kähler Spisesalon | |
| Bistro Avenue | Köd Aarhus | |
| Bistro les Halles | Langhoff & Juul | |
| Brace | Mejeriet | Fyn |
| Bøf & Ost | Restaurant ET | Aiko Sushi – Odense |
| Restaurant Ofelia i Skuespilhuset | Restaurant Fedet | Kok & Vin |
| Café Wilder | Restaurant Unico | Noé Vinbar |
| Cap Horn | Spiselauget | Olivia Brasserie |
| Charlottehaven | Sårt | Restaurant Kongens Have |
| Deligreco | Restaurant Nordatlanten | |
| Era Ora | The Balcony | |
| Food Squad | ||
| Fuego | Øvrige Jylland | |
| GURU | Bind | |
| Huks Fluks | CANBlau – Aalborg | |
| Il Grappolo Blu | Fladbro Kro | |
| Kayak Bar | Huset Blom | |
| Kjøbenhavn | Låsby Kro | |
| Kokkeriet | Oven Vande | |
| Köd Vesterbro | Restaurant Baghuset | |
| La Rocca | Restaurant Børkop Vandmølle | |
| Lalala | Skagen Fiskerestaurant | |
| L’Altro antiristorante | Søgaards Bryghus | |
| Maio – Illum Rooftop | ||
| Marchal | ||
| Maven | ||
| Nabo | ||
| No17 Vin & madbar | ||
| Nyhavns Færgekro | ||
| P Eatery | ||
| Peder Oxe | ||
| Pintxos | ||
| Restaurant Ofelia i Skuespilhuset | ||
| Restaurant Wilhelm Ordrupgaard | ||
| SALT | ||
| Sans Souci | ||
| Skagen Fiskerestaurant – Illum | ||
| Sticks’n’Sushi Krudthuset | ||
| Sticks’n’Sushi Nansensgade | ||
| Støberiet | ||
| Søren K | ||
| Tango Grill | ||
| Tapas Huset | ||
| The Balcony | ||
| Toro | ||
| Tårnet | ||
| Viva | ||
| Be Steak – Illum Rooftop | ||
| Bojesen i Jazzhus Montmartre | ||
| Bøf | ||
| Dag H | ||
| KROGs Fiskerestaurant | ||
| Köd København | ||
| Mêlée | ||
| NO.2 | ||
| Nørrebro Bryghus | ||
| Restaurant Marina Furesøbad | ||
| Restaurant SULT | ||
| RIO Temakeria | ||
| Raadvad Kro | ||
| Spise\Bar Nr. 20 | ||
| Sticks’n’Sushi Istedgade | ||
| Strandmøllekroen | ||
| Zeleste |
Fotokreditering: Flemming Gernyx
















