Olie er noget, de fleste danskere har stående i deres køkken – som oftest på køkkenbordet, lige ved siden af komfuret, så det er nemt og hurtigt at få fat på, når man eksempelvis skal stege kød eller grøntsager. Men det er nok de færreste danskere, der egentlig er klar over, om de bruger den rigtige madolie eller ej – og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge den ene ift. den anden. Der er nemlig rigtig stor forskel på de forskellige olier på markedet. Der er nogle, der faktisk slet ikke dur til stegning, da de har en så kraftig smag og aroma, at det vil gå hen og ødelægge maden, men som vil passe meget bedre som dressing. Hvis det er en olie til stegning, du er ude efter, skal du have fat i én, der har et højt rygepunkt, men som også er sund – en sund olie er rig på omega 3 og omega 6, og så har den så få mættede fedtsyre som muligt. Så det er en god idé at være opmærksom på dette, næste gang man skal ud og handle.

Eddike – et vigtigt konserveringsmiddel


Eddike har – ligesom olie – rigtig mange gode egenskaber, når det kommer til madlavningen, og den burde også være en fast bestanddel i de fleste køkkener. Faktisk er det sådan, at syren i eddiken stimulerer vores appetit, samtidig med at den giver maden en friskhed og virker smagsforstærkende. Der findes utrolig mange forskellige eddiker på markedet, alt efter hvad du skal bruge den til. Der er eksempelvis vineddiken, som bliver fremstillet af forskellige vine, og herved opstår der nogle forskellige smagsnuancer i eddiken. Der er naturligvis også den klassiske balsamicoeddike, der er lavet af inddampet druemost. Denne er lidt tykkere i konsistensen, og den er velegnet til eksempelvis salatdressinger eller som krydderi i saucer.

Pift madlavningen op med forskellige olier og eddiker


Der er altså en masse forskellige muligheder, når det kommer til olier og eddiker i madlavningen, så det er bare med at komme i gang og få prøvet en masse forskellige ting af – det tilfører altså bare lige det der ekstra pift, når man laver mad. Brug madolie, når du får gæster forbi i weekenden til en fin middag eller i hverdagens mere simple retter. Man bør desuden huske, at eddike ikke kun er velegnet, når man sylter. Tværtimod. Brug det både i kolde og i varme retter, og opdag de mange forskellige muligheder, der er. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Få fingrene i nogle skønne madolier og eddiker, og giv madlavningen lidt ekstra – Klik her.


Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *