STOP MADSPILD

Påsken vækker vores indre hamster

På trods af den liberaliserede lukkelov vækker Påsken vores indre hamster, og nogle af de travleste dage for landets supermarkeder står for døren. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad lancerer derfor nye gode råd om at undgå madspildsfælden i Påsken og om at sætte sin skraldespand på slankekur.

Onsdagen før Påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag forventes at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Ligesom i Julen gemmer Påsken dog på en madspildsfælde: Danskernes indkøbs- og mad-mentalitet er anderledes i højtider, og i Påsken finder befolkningen sin indre hamster frem. Også selvom lukkeloven i dag er blevet liberaliseret, og de mindre supermarkeder holder åbent gennem hellidagene, er danskernes hamster-tradition i Påsken svær at ændre.

“Vi smider simpelt hen for meget mad ud i påskedagene,” siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. “Påsken er fuld af traditioner, hvor vi mødes over god mad. Og når der er gæster, skal der være mad nok, så derfor køber vi ekstra meget mad ind, og desværre ender en del af maden i skraldespanden.”

“Danskerne er generelt blevet bedre til at undgå madspild. Men især i Påsken er det svært at sætte sin skraldespand på slankekur, da vi oppe imod indgroede mad-traditioner og et levn fra dén tid, hvor alle butikkerne var lukket i Påsken, hvilket stadig får os til at hamstre” siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. “Vi skal huske os selv på, at lukkeloven er blevet liberaliseret, og de mindre supermarkeder (butikker, der har en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr.) må gerne holde åbent på helligdage. Alligevel bliver den kunstige knaphedsstemning opretholdt i for eks. tilbudsaviserne, som hårdnakket hævder, at forbrugere skal huske at få købt det hele ind inden Påsken.”

Nethe Plenge, kogebogsforfatter og rådgiverpanelmedlem hos forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har udarbejdet nye gode råd om at undgå madspildsfælden og om at sætte sin skraldespand på slankekur i Påsken.

“Påsken varer længe – fra Palmesøndag til Første Påskedag otte dage senere” fortæller Nethe Plenge. “Brug de mange dage til at få styr på madvarer og overskudsmadvaner for at undgå madspildsfælden:

Forbered dit køkken på påskedagene og skab overblik over, hvad du har i fryser, køleskab, viktualiekælder, skuffer og skabe, som trænger til at blive brugt.

Sortér, flyt rundt og spis op:

  • Skab plads – nye indkøb og opbevaring af overskudsrester fylder.
  • Et overfyldt køleskab lægger op til madspild. Ryd køleskabet for de varer, der kan opbevares anderledes.
  • Har du viktualiekælder eller altan med passende temperatur, så stil grøntsager, øl, vand og lignende der.
  • Konserves, flasker med dressinger o.lign. kan tit opbevares i skuffer og skabe ved køkkentemperatur.
  • Tjek det, der har forputtet sig bagest og nederst i skuffer og skabe.
  • Spis op og brug de madvarer, du allerede har, inden påskedagenes nye indkøb.

Planlæg påskedagens måltider – hvad, hvem, hvor, hvor meget: Hvad skal vi have at spise? Hvad har vi allerede i huset, som vi kan bruge til påske? Hvilke dage skal vi have hvilke måltider? Hvor mange skal spise med, og hvem er de? Beregn mængderne: Børn og gamle spiser mindre mængder, end unge og fysisk aktive. Planlæg efter vægt. Gennemsnitligt 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusiv brød.

Indkøbslister – dag for dag. Udgå hamsterfælden: Mange supermarkeder og mange mindre butikker har faktisk åbent alle påskedage. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke overkøber.

Overskudsmad – rester og overflod er guld værd, det lægger bunden til næste dages måltider. Overvej med dig selv: Hvilke rester af madvarer smider du typisk ud? Hvordan kunne du opbevare resterne og bruge disse madvarer i andre retter? Hvad kan for eksempel: 1) genopvarmes, hvis det har været opbevaret korrekt? 2) indgå i en brøddej, en kage, en salat, en dessert? 3) fryses ned til en anden gang?

Fra rest til mad – nogle eksempler:

Brød kan:

  • oliedryppes, krydres, ristes og bruges i og på salater
  • opblødes og bruges i en ny brøddej
  • skives og fryses ned i mindre portioner

Kødpålæg, pølser, skinke o.lign. kan:

  • strimles i kolde salater
  • ristes med i en biksemad
  • hakkes sammen og blandes med en lille smule mayonnaise ligesom slagterne gør i deres “skinkesalat”

Kogt ris kan:

  • komme i næste dags suppe som fyld
  • udgøre fyld i farsbrød og kødboller
  • ristes på panden med andre smårester af grøntsager – spejlæg til

Tilberedt fisk:

  • marinerede sild drænes, skæres ud i små tern og fortsætter i en sildesalat. Fx. med karry/æbletern/løg i mayonnaise/surmælksdressing
  • kogt og bagt fisk pilles fra ben og smutter i en salat med grønne blade, kapers, agurketern, krydderurter og en dressing af det, du har, fx. et surmælksprodukt, smagt til med revet løg, salt, peber, sennep
  • fiskefileter kan genopvarmes i ovn eller mikroovn og blive indholdet i en rugbrødsandwich med fx. grøn salat, tynde skiver asie og æble – og remoulade til

Tilberedt kød kan:

  • komme i biksemad med revet løg og alskens rester af løg, grøntsager, ris og kartofler. Spejlæg til. Krydr efter smag og lyst. Basisingredienser som engelsk sovs, ketchup, relish og rødbeder passer til biksemad
  • rives eller skæres i bidder og blandes i en salat med en god dressing – husk krydder-ristede brødtern på
  • fryses ned. Saml sådanne kødrester i en større frysepose eller boks. Efterhånden som du har en samling på cirka et kilo eller mere, kan du hakke det hele og lave hachis af kødet

Tilberedte løg og rodfrugter (kartofler, persillerod, gulerod, pastinak, mm.) kan:

  • moses i farsen til frikadeller eller kødsovs
  • skæres i tern og komme med i en sammenkogt ret
  • blendes med bouillon og/eller fløde til en cremet suppe

Surmælksprodukter kan:

  • komme i brød og bolledej – erstat noget af væden med surmælksproduktet. NB! Frugtsødede produkter kun til sødt bagværk
  • blive basis i en blød dressing, erstatte en mayonnaise helt eller delvist
  • smages til med sirup eller flydende honning som creme til en lun kage

Frittata:

Stort set alt fast overskudsmad kan trylles ind i en frittata, som bare er en propfyldt æggekage, og alle overflodsmåltiders bedste aftager: Rist i olie eller smør rester af løg, rødder, kål, peber – hvad du har – og pålæg eller kød, skåret i tern. Krydr efter humør og smag. Hæld æggemassen over. Læg låg på og bag ved svag varme på blus eller i ovn ved ca 175 grader i 20-25 minutter. Spis rugbrød og/eller salat til.

Servér maden lidt efter lidt i små portions-anretninger. Så mætter maden på en bedre måde, og du behøver ikke bekymre dig om, hvad du skal gøre med mad, der har været inde på bordet. Du kan hente mere ind efterhånden,” afslutter Nethe Plenge.

Velbekomme og god Påske!

 

Yderligere information:

Link til Stop Spild Af Mad’s påskekampagne: http://www.madspild.dk

Stop Spild Af Mad pressekontakt tlf. 40 72 06 01, www.stopspildafmad.dk

Comments are closed.